Testamente
Arveloven indeholder en række bestemmelser som regulerer, hvordan din formue skal fordeles, hvis ikke du har oprettet testamente. Derfor er det vigtigt at du forholder dig til, om arvelovens bestemmelser svarer til dine ønsker. Hvis det ikke er tilfældet, bør du oprette et testamente.
Udover at fordele din formue, vil du via testamentet kunne bestemme at arven f.eks. skal være dine arvingers særeje. Med en sådan bestemmelse sikrer du, at dine arvinger beholder arven, hvis de skal skilles.
Hvis du har mindreårige børn, kan du i testamentet tilkendegive, hvem du mener vil være den bedst egnede til at påtage sig forældremyndigheden hvis du og barnets biologiske forældre afgår ved døden før barnet er fyldt 18 år. Derudover vil du kunne bestemme at den person du udpeger, skal arve en del af din formue.
De fleste mennesker bør overveje, om de opretter et testamente. Det kan være svært at se, hvilke fordele et testamente kan have. Derfor har jeg nedenfor givet et par eksempler på, hvorfor det kan være en god ide at oprette testamente.
Peter er ugift og har ingen børn
Peter er ugift og har ingen børn. Hans forældre lever, men han har kun kontakt til sin mor.
Hvis Peter ikke opretter testamente, vil hans formue blive fordelt mellem hans forældre. Hvis Peter vælger at oprette testamente, kan han frit bestemme, hvem han ønsker, skal arve hans formue.
Tina og Poul er kærester og har købt hus
Tina og Poul er kærester og har lige købt hus sammen. De har ingen børn. Hvis ikke de opretter testamente, vil længstlevende komme til at eje huset sammen med førstafdødes arvinger.
Ved at oprette testamente, ville de kunne bestemme, at længstlevende skal arve hele førstafdødes formue eller f.eks. førstafdødes del af huset.
Ulla og Hans er kærester og har et barn
Ulla og Hans er kærester og har et fælles barn. Hvis ikke de opretter testamente, vil deres barn arve hele den formue førstafdøde efterlader sig.
Dette gælder uanset, hvor længe de har boet sammen.
Hanne og Henrik er gift og har børn fra tidligere forhold
Hanne og Henrik er gift og har begge børn fra tidligere forhold. De vil sikre sig, at førstafdødes børn ikke skal have del i længstlevendes formue. Dette kan de sikre ved at oprette en ægtepagt som bestemmer, at længstlevendes formue skal tilhøre længstlevende som særeje.
De kan herefter i et testamente bestemme, hvor meget længstlevende skal arve af førstafdødes formue og om førstafdødes børn skal arve en del af længstlevendes formue.
